Samtext

Brancher

Vores oversættere forstår de tekster de arbejder med. Ikke bare hvert enkelt ord og fagudtryk, men de sætter sig så grundigt ind i den branche som teksten tilhører, at de ofte finder eventuelle faktuelle fejl i kildeteksten.

 

De sidder altså inde med det bedste grundlag for at kunne oversætte eller versionere tekster med tanke på den aktuelle branche og målgruppe. En sikkerhedsinstruktion til et ventilationsanlæg er for eksempel noget ganske andet end en årsrapport, som igen adskiller sig radikalt fra hjemmesidetekster til en restaurant.

Hvordan arbejder vi?

Du får din egen projektleder som bliver din faste kontaktperson.

Vi starter med at stille os selv nogle spørgsmål: Hvad er dine behov og ønsker for teksten? Hvor skal den bruges og med hvilken hensigt? Hvis dette ikke er oplagt ud fra teksten eller ikke allerede er kommunikeret fra din side af, så sender vi dig disse spørgsmål. Giv os den baggrundsinformation du har tilgængelig, så arbejder vi ud fra den.

Hvis du har en PDF som kommer fra en fil i et andet program, kan det ofte godt betale sig at fremskaffe originalfilen. Så kan du få en oversættelse med det samme layout som originalen og spare meget tid på efterarbejde.

Vi modtager også meget gerne det referencemateriale du måtte have i form af tekster, illustrationer, ordlister og databaser. Alle tekster du modtager fra os, er oversat af en modersmålsoversætter. De gennemgår altid og uden undtagelse en grundig korrekturrunde samt slutkontrol før levering. Og dette udføres altid af en anden person end oversætteren og er med til at sikre et fejlfrit resultat og meget tilfredse kunder.

Vi anbefaler at du sender eventuelle rettelser tilbage til os. Så kan vi lægge rettelserne ind i vores databaser, og du undgår at være nødt til at rette de samme detaljer i de næste opgaver.

I menuen finder du et lille udvalg af de brancher hvis sprog vi ‘taler‘.

“Har du behov for tekster der er tilpasset en specifik branche?”
Samtext logo
Samtext Denmark
Strandesplanaden 110, 2.
2665 Vallensbæk
Tlf.: 35 24 99 50