Samtext Norway
oversættelse

Oversættelsesbureau

Søger I et oversættelsesbureau som fokuserer lige så meget på kvalitet og service som på pris, så er Samtext det rigtige.

 

Oversættelsesbureau

 

Et oversættelsesbureau skal levere tekster som har de rigtige brancheudtryk og er skrevet til din målgruppe. Det skal derfor have talentfulde oversættere, stort engagement og god organisering.

Samtext har nogle af branchens bedste sprogfolk – lingvister, tekstforfattere og skribenter – men selv de laver af og til fejl. Alligevel lover vi at du får tekster som ikke kan skrives bedre af nogen anden. Det gælder ikke kun retskrivning og tegnsætning, men også hvor god den endelige tekst er i sig selv. Hemmeligheden er obligatorisk kvalitetssikring udført af særligt udvalgte sprogvaskere og korrekturlæsere.

Som full service-leverandør af sprogtjenester leverer vi oversættelse, versionering («transcreation»), sprogvask, korrektur og produktionsdesign.

Vores kunder stiller store krav til nøjagtigt og konsistent sprog. Derfor udarbejder vi som dit oversættelsesbureau kundespecifikke ordlister som hjælper os til at benytte kundens terminologi og foretrukne stil konsekvent.

Flere bureauer i samme oversættelsesbureau

Kontorer i flere lande giver en højere kvalitet. Alle oversættelser bliver kvalitetssikret af det kontor som udfører jobbet. Derefter kvalitetssikres det af det kontor som er ansvarlig overfor kunden.

 

profesionelt oversættelsesbureau samtext

 

Figuren herover – en oversættelse fra dansk til norsk, finsk og svensk – viser forskellen mellem den traditionelle fremgangsmåde i et oversættelsesbureau og hvordan Samtext arbejder.

Oversættelserne bliver kontrolleret både af en som har målsproget som modersmål, og af en som har kildesproget som modersmål. Grunden til dette er at en oversætters akilleshæl er kildesproget, altså det sprog som ikke er hans modersmål. Selvom han kan det virkelig godt, vil der altid være billedlige talemåder og kulturelle referencer som man skal være indfødt for at forstå rigtigt.

Eksempel: For danskere er det et kendt og let forståeligt udtryk «at noget er til at få lange løg/nosser af». (Det bruges til at beskrive når noget er virkelig surt arbejde, eller at noget irriterer/frustrerer én rigtig meget.) En engelsk oversætter som ikke kan finde dette udtryk i ordbogen, ville måske oversætte det bogstaveligt og ende ud med «give long nuts/balls». Hvilket nok ikke ville give mening for en englænder.

Et professionelt oversættelsesbureau

En professionel oversættelse er fejlfri, og det er det du bør forlange af et professionelt bureau. Så bed om et tilbud!

Ring 35 24 99 50. Skriv til copenhagen@samtext.com. Eller anvend denne formular: 

Filstørrelse op til 10 MB.

.

2867678_HiRes_dansk_100x158 oversættelsesbureauOversættelse til dansk

Samtext har kontor i København, et stort antal faste nordiske kunder og erfarne modersmålsoversættere og korrekturlæsere som kan deres kram.

Lidt om at oversætte til dansk

Selvom kulturen og sproget minder meget om det man finder i de øvrige nordiske lande, er der alligevel forskelle. Når en tekst skal oversættes til dansk, bliver disse forskelle meget tydelige. På dansk er det for eksempel langt mere almindeligt at beholde engelske låneord end det er på norsk, hvor man skriver «nettbrett» og «kjeks» i stedet for «tablet» og «cookie». Men når din tekst skal bruges til markedsføring, træder forskellene i gemyt og temperament for alvor frem. Vi udtrykker os ganske enkelt ikke på samme måde i de nordiske lande. Nogle gange siger svenskere og nordmænd noget helt andet end vi ville have gjort. Det er man nødt til at tage højde for, når man oversætter. Nøglen til at ramme rigtigt med en dansk oversættelse er et indgående kendskab til målgruppens jargon og præferencer – og tone.

Har du oplevet at få oversat noget der ikke blev så godt som du havde forventet? Eller er det første gang du skal købe oversættelsestjenester til dansk? Ring til os på 35 24 99 50, og bed om et tilbud.

.

Britisk flagg som her representerer engelsk - samtext oversættelsesbureauOversættelse til engelsk

Vores datterselskab i Storbritannien råder over britiske specialister i fagoversættelse inden for it, finans og koncernøkonomi. Derudover har vi et stort antal kvalitetssikrede oversættere som dækker langt de fleste fagområder og målgrupper. Uanset om det skal være til britisk engelsk, amerikansk engelsk eller internationalt engelsk.

Lidt om at oversætte til engelsk

Engelsk er modersmål for briter, amerikanere, canadiere, australiere, sydafrikanere og personer af temmelig mange andre nationaliteter. Det er også andetsprog for et stort antal mennesker og fremmedsprog for endnu flere. Derudover er det verdens mest udbredte lingua franca. Selv nordmænd, svenskere og danskere slår over i engelsk for at forklare ord og udtryk for hinanden og opklare indbyrdes misforståelser. Forskellen mellem de forskellige varianter af engelsk er ikke kun at nogle ord staves anderledes. Der er også forskelle i den måde man udtrykker sig på. Og nok så vigtigt: Hvis din målgruppe er enhver person på kloden der kan forstå engelsk, og ikke kun dem der har sproget som modersmål, kan disse forskelle spænde vidt! Når du skal købe en oversættelse til engelsk, skal du derfor gøre dig klart hvem målgruppen er, og hvor de bor.

Lidt mere om at oversætte til engelsk

Britiske og amerikanske oversættere er gode til at få tekster til at lyde korrekt, så man ikke føler at de er oversat. Men for dem der oversætter fra de skandinaviske sprog til engelsk, er kildesproget en akilleshæl. Selv den dygtigste oversætter misforstår af og til nuancer på norsk, dansk og svensk. Det kan være en præpositionsforbindelse, en metafor, eller en reference til et højaktuelt tema der ikke er så nemt at google sig til eller finde i en ordbog. Det er derfor obligatorisk at udføre en baglænskorrektur, hvor en person der har kildesproget som modersmål, korrekturlæser den engelske oversættelse. Hvorfor: Fordi en engelsk korrekturlæser ikke har bedre forudsætninger for at forstå denne type skjulte fejl end oversætteren og derfor ikke vil opdage dem.

Har du brug for at få en tekst oversat til engelsk her og nu? Eller leder du efter et bedre oversættelsesbureau? Ring til os på 35 24 99 50, og bed om et tilbud.

.

Finsk flagg for samtext oversættelsesbureauOversættelse til finsk

Vores Samtext-kontor i Helsinki sørger for, at kvalitetssikringen af samtlige finske oversættelser er så grundig at du kan sende dem direkte til tryk.

Lidt om at oversætte til finsk

Vi har finske specialister i teknisk dokumentation, reklametekster, pressemeddelelser, produktpræsentationer og websites. Men selvom de er modersmålsoversættere med mange års erfaring, skal de i hvert enkelt tilfælde sætte sig nøje ind i din virksomheds produkter, tjenester og terminologi. Vores folk har sandsynligvis oversat tekster om tilsvarende produkter og tjenester før. Men din virksomhed har med garanti et budskab og en tone der adskiller sig fra andre virksomheders – ud over at selve produkterne og tjenesterne måske også gør det. Hvis du har en finsk filial eller importør, som skal godkende oversættelsen, vil det være den perfekte partner for oversætteren at diskutere terminologi med.

Hvis du ikke har en sådan repræsentant i Finland, er det vigtigt at du sender oversættelsen tilbage til os i det endelige layout/format inden publicering, så vores finske korrekturlæser kan udføre en sidste tekstkontrol på dine vegne. For os danskere er finsk lige så svært tilgængeligt som oldgræsk. Vi famler i blinde og kan ikke se selv de mest basale stavefejl. Når du køber oversættelser til finsk, er det derfor alfa og omega at have en finne du kan stole på, med i sidste led.

Har du brug for at få en tekst oversat til finsk her og nu? Eller leder du efter et bedre oversættelsesbureau? Ring til os på 35 24 99 50, og bed om et tilbud.

.

Norsk flaggboks for samtext oversættelsesbureauOversættelse til norsk

På vores kontor i Oslo har vi 15 medarbejdere, deriblandt nogle af Norges dygtigste og mest kreative oversættere. En åben informationsudveksling mellem dig, projektlederen, oversætteren og korrekturlæseren sikrer at vi forstår dine tekster ned til mindste detalje, og at vi vælger de korrekte fagtermer.

Selvom Samtext Norway har fem fuldtidsansatte oversættere, er arbejdsmængden i perioder så stor at vi også benytter norske freelancere. De arbejder tæt sammen med vores egne oversættere, sprogvaskere og korrekturlæsere. Alle opgaver udføres med et oversættelsesværktøj som er tilknyttet Samtexts oversættelseshukommelse, TEAMserver. Det sikrer, at så meget som muligt af det, vi oversætter for dig, bliver genbrugt i fremtidige opgaver. Det giver dig to fordele: En væsentlig rabat på de sætninger der genbruges, og ensartethed i forhold til formuleringer og stil, selvom den samme oversætter ikke er tilgængelig næste gang du bestiller en oversættelse.

Har du brug for at få en tekst oversat til norsk her og nu? Eller leder du efter et bedre oversættelsesbureau? Ring til os på 35 24 99 50, og bed om et tilbud.

.

Svensk flagg for samtext oversættelsesbureauOversættelse til svensk

Via vores kontor i Stockholm har vi adgang til nogle af Sveriges dygtigste specialister i versionering af markedsføringstekster fra norsk, dansk og engelsk til svensk. Vi oversætter for en lang række nordiske selskaber, og fagområderne spænder lige fra koncernøkonomi til rejsetekster.

Det oversætter vi til svensk (et lille udpluk): Virksomhedshjemmesider, intranetsider, e-mailmarkedsføring, netbutikker, HR-systemer, apps, pressemeddelelser, produktbrochurer, datablade, håndbøger, stillingsannoncer, kursusmateriale, prospekter m.m.

Har du brug for at få en tekst oversat til svensk her og nu? Eller leder du efter et bedre oversættelsesbureau? Ring til os på 35 24 99 50, og bed om et tilbud.

«Hemmeligheden? Modersmålsoversættere og obligatorisk kvalitetssikring, selvfølgelig!»
Samtext logo
Samtext Denmark
Højerupvej 11
4660 Store Heddinge
Tlf.: 35 24 99 50